SAVN OG HVERDAG

Om det er fordi, at mor og Knud ankommer til Yangon på søndag, at hverdagen har ramt mig eller noget helt tredje, skal jeg ikke kunne sige. Men mit savn til Danmark ramte mig virkelig i denne weekend. Ja, jeg er faktisk gået hen og blevet helt sentimental i disse dage.

Ej, jeg kan nok faktisk godt tænke mig frem til, hvad der har er årsagen bag savnet. Det er en god cocktail af flere ting.

Først og fremmest påvirker det mig selvfølgelig, at mor kommer på søndag. Jeg tænker meget mere på Danmark og dem derhjemme i disse dage, nu når dagene er talte til, at hun lander. Danmark virker tættere på, nu når der pludselig kommer nogen direkte derfra og skal besøge mig.

Derudover har hverdagen ramt mig. Efter nu snart to måneder er det altså ikke lige alle opgaver, som er lige fede. Pludselig er mandage ret “mandags-agtige”, at stå op om morgenen kan på nogen dage, herunder føromtalte mandage, være en drøj omgang og frokostpausen er nogengange dagens højdepunkt. Og når hverdagen rammer, så begynder jeg at savne jer derhjemme og generelt livet i Danmark. I disse situationer er det bare vigtigt at tænke på: hvis jeg var hjemme i kulden i Danmark, midt i mit 7. semester på Statskundskab, begravet af bøger… så ville det jo ikke være bedre. Så ville jeg sikkert sidde og dagdrømme mig væk til eksotiske strande og en hverdag med færre bøger og mere praktisk arbejde. Hverdag er hverdag, og den kan godt blive ensformig. Også selvom man lever i et fremmed land, laver praktisk og spændende arbejde og generelt er så priviligeret, som jeg er i skrivende stund. Det tog mig lige et par dage at finde frem til den erkendelse. Men da først den erkendelse og åbenbaring kom til mig, hjalp det ret meget. Så man må bare erkende, at kedelige mandage også findes i Myanmar. Rutineopgaver hører ikke kun tjenerjobbet til. Rutineopgaver kan man også have som projektkoordinatorpraktikant. Og mindre spændende hverdagsting som vasketøj, opvask, indkøb og rengøring er også end del af livet her i Yangon.

Marijn, Eva og jeg sammen med en masse af de frivillige

Marijn, Eva og jeg sammen med en masse af de frivillige

Og så trænger jeg bare til ferie og at komme væk fra Yangon.
Der har været lange dage, weekendsarbejde og ingen ferie siden jeg ankom en sen onsdag aften først i september, for næste morgen kl 9 at møde ind på kontoret og påbegynde arbejdet. Og jeg har nydt det i fulde drag. Men nu hvor jeg på to hænder kan tælle dagene til min ferie med mor, kan jeg tydeligt mærke, at jeg virkelig trænger til det. Men mest af alt trænger jeg til at komme på landet. Jeg har aldrig boet i en by større end Aarhus før. Men siden starten af august, hvor jeg flyttede til København, har jeg langt størstedelen af tiden befundet mig i storbyer på over en million. Og siden jeg ankom til milllionbyen Yangon for næsten to måneder siden, har opholdet her kun blevet afbrudt af én tur til en endda endnu større by – Bangkok.
Jeg savner træer, jeg savner stilhed og jeg savner at gå på græs.

— Kunstpause —

Okay, afsløret: dette indlæg er skrevet over flere dage. Det er nu fredag d. 28/10-16, og jeg startede dette indlæg i sidste weekend. Har ikke lige følt for at færdiggøre det nu – sådan går det nogengange.
Savnet er allerede forduftet meget. Det kan virkelig svinge fra dag til dag. I forgårs var jeg ude og spise med to franske venner, Thomas og Alban. Det var første gang i mange dage, hvor jeg lavede noget uden min roomates. Og det var tiltrængt og super hyggeligt! Igår havde vi så 6 venner over til fællesspisning i vores lejlighed. Og efter to gode, effektive dage på kontoret og to dejlige aftener i godt selskab er jeg ved langt bedre mod. Mor kommer om under to døgn, jeg savner ikke rigtig Danmark og har meget mere energi.

img_4818

Middag med venner i vores lejlighed – Indien, USA, Rusland, England, Frankrig, Canada og Danmark var alle repræsenteret.

Det er så paradoksalt, at de ting som ofte gør en ved bedst mod og giver mest energi, også er dem, som er nemmest for en at vælge fra. Efter lidt for mange dage hjemme i lejligheden, hvor jeg ikke har haft overskud til at gå så meget ud, tog jeg endelig i forgårs ud og hyggede med nogen venner. Og det gav mig så meget energi til dagen efter, fordi vi hang ud som venner og havde det godt. Det er ligesom at dyrke sport. Det skal man tage sig sammen til. Men man ved det er sundt, man ved, at man har det godt efterfølgende og at det giver øget selvværd og energi. Men det er sååå svært at samle sig til nogengange.
Så efter at jeg i starten havde et problem med ikke at kunne sige nej til middagsaftaler, fester og begivenheder, havde jeg nu et par uger med lidt for få af dem. Og det gjorde mit savn til Danmark meget større, gjorde mig lidt trist, fremprovokerede en mindre ensomhedsfølelse og gjorde mig mindre oplagt i hverdagen.
Så konklusionen er nok: jeg må gå efter en god midter. Husk at se folk, men også have noget alene tid.

 

14593504_10210527545761945_1208161543_n

Marijn og jeg med tømmermænd på vores lokale Tea house “Lucky 7”

Men nu har jeg weekend!! Som i helt weekend! I aften skal jeg bare spise middag med et par venner, men derudover er min plan  primært at befinde mig horisontalt på min sofa ved en god bog i den ene hånd og en kop the i den anden. Imorgen skal jeg påbegynde min opgave til AU. Men om aftenen er der middag og halloweenfest på en kendt Expat bar. Søndag kl 14.40 henter jeg mor og Knud i lufthavnen. Så man må sige, at jeg har en udsigt til en lækker, afvekslende weekend.

Fra på mandag af til på torsdag er mor og Knud i Yangon, hvor jeg skal arbejde. Her er planen, at de ser de must-sees og lækre steder, som jeg allerede har oplevet. Også hygger vi sammen om aftenen.
På torsdag rejser Knud videre til Thailand. Samme dag flyver mor og jeg op til Bagan og derefter Inle Lake inde i center-Myanmar. 6 dage efter er vi hjemme i Yangon igen, hvor vi så har tre dage i Yangon, hvor jeg har ferie det meste af tiden.

God weekend!