LIDT OM MENNESKERNE OMKRING MIG OG AT ARBEJDE MERE END FULDTID

I dette indlæg vil jeg blot give jer et overblik over dem, som jeg bruger de fleste af døgnets vågne timer med hernede i Myanmar.

Den nuværende situation på kontoret her hos Foundation for Change (FFC) i Myanmar er helt ny. De sidste to år har de nemlig været færre på kontoret sammenlignet med det, vi er nu.
Førhen var de først og fremmest været en lønnet manager fra Myanmar. Denne person har siden projektets start i 2015 været Billy. Derudover har de været to danske praktikanter, som løbende er blevet skiftet ud for hvert semester. Disse praktikanter har været hhv. en kommunikationspraktikant og en projektkoordinator-praktikant.

Men i år er det anerledes. Nu er vi nemlig til dagligt seks mennesker på kontoret, som alle arbejder på fuldtid på projektet.

13173708_1040923892611339_844125788222362496_n

Billy – lokal manager hos FFC på kontoret i Myanmar

Først og fremmest er der jo som nævnt Billy, som er den lokale manager her i Myanmar og min nærmeste kollega. Han er ansat grundet hans lokale kendskab, hans evne til at være midterpunkt mellem Danmark og Myanmar og disses lande forskellige kultur og ikke mindst hans sociale væsen.

img_4420

Billede af mig fra instagram: Foundation for Change Myanmar

Også er der projektkoordinator-praktikanten – og det er mig! Min primære funktion er at styre og indgå de forskellige aftaler vi indgår med diverse vores samarbejdspartnere, støtte de unge frivillige med opstart af projekter – lige fra mindre praktiske opgaver til at lave strategiplan – og koordinere kommende projekter og events. Altså er mine arbejdsopgaver primært koordinering, uddeligering og organisering (meget DJØF’er agtigt) – og at supporte og hjælpe frivillige. Som I nok alle ved. startede jeg som praktikant i August, hvor jeg befandt mig i København i en måned. Derefter fløj jeg til Yangon, Myanmar, hvor jeg er ansat til og med januar ’17.

14045708_10154299938571351_449525880426878547_n-1

Youth Leaders (fra venstre): Jeremiah, Eva, May og Marijn

Og så er de nyoprettede stillinger og grunden til den store ændring: nemlig de nye Youth Leaders. Disse fire stillinger er helt nye. Normalt plejer det at være en kommunikationspraktikant. Men i år søgte projektet penge hos DUF til at ansatte disse fire. Dog er ingen af dem lønnet, men alle udgifter, de har i forbindelse med jobbet hos Foundation for Change, bliver dækket. Altså får de også betalt husleje både i Danmark og Myanmar, og de får udleveret madpenge og lommepenge månedligt. De startede i Danmark, hvor de var arbejde fra august indtil midt september, hvor de siden hen har været i hos mig på kontoret i Yangon.

Da jeg kom herned, var en af mine første opgaver at finde en lejlighed til hhv. Jeremiah, May og de to danske Youth Leaders her i Yangon. Og det gjorde jeg. Jeg fik på forhånd besked på det budget, der var blevet sat af til hver lejlighed, og besked på, at hvis jeg fandt en lejlighed til Marijn og Eva, som både var inde for budget og med et ekstra værelse til mig, kunne jeg bo gratis. Og det gjorde jeg. Så nu bor jeg i en 4-værelses lejlighed (3 værelser plus stue) med Marijn og Eva i downtown Yangon  – SUPER lækkert. Man skulle ikke tro det, men i centrum af Yangon er huslejen sammenlignelig med priserne i Aarhus. Så jeg ligger ikke skjul på, at det da er super rart, at jeg ikke skal bruge penge på det!

Fra venstre: Marijn, May, Eva, Jeremiah og mig på kontoret (Fotograf: Billy).

                             Fra venstre: Marijn, May, Eva, Jeremiah og mig på kontoret (Fotograf: Billy).

Så nu bor jeg sammen med Eva og Marijn, jeg arbejder sammen med Eva og Marijn og naturligvis – og heldigvis – så er jeg også veninder med dem. Siden de ankom for to uger siden, har jeg faktisk ikke rigtig haft et vågent øjeblik uden dem. Vi bor sammen, vi spiser alle måltider sammen, har samme vennekreds i Yangon, vi arbejder sammen – ja, vi er derfor sammen 24/7.  Udover nu. For nu bruger jeg et par timer på det dyre hotel Singra La, som er et af de få steder i Yangon, hvor nettet er så godt, at jeg kan skype, se tv fra DR.dk, surfe på netttet osv. uden problemer eller afbrydelser i forbindelsen. Så her er bruger jeg et par timer alene på deres restaurant – hvilket er skønt for en stund.

Det er fredag, klokken er 18 og jeg har weekend. Forrige weekend – lige efter at Jeremiah, Eva, May og Marijn var ankommet-, blev jeg syg. Som i rigtig syg, roskilde syge og feber. Og der brugte jeg fredag, lørdag og søndag på at blive rask igen, før det igen blev mandag, hvor arbejdet igen kaldte. Sidste weekend arbejdede vi lørdag, da vi havde et møde med de frivillige hele dagen. Søndag morgen tog vi til Bangkok, da vi skulle over og søge om business visum. Og nu har vi haft nogle almindelige hverdage, med kontorarbejde, møder og workshops, siden hjemkosten til Yangon. Så nu har jeg for første gang i tre uger en rigtig weekend, hvilket er tiltrængt!

I og med at jeg konstant enten bor, arbejder eller hænger ud med Eva og Marijn, er der arbejde omkring mig hele tiden. Selvom vi er hjemme i sofaen og hænger ud om aftenen, diskuterer vi arbejde. Selvom vi er ude og spise aftensmad efter arbejde, diskuterer vi arbejde. (Ej, vi snakker selvfølgelig også om andet. Men arbejdet fylder meget!) Og udover dette er arbejdsdagene normalt lange. Derfor er det ikke et normal 8 til 16 timers arbejde. Ikke fordi jeg havde forventet det. Og ikke fordi, at jeg har noget imod det. Jeg nyder det faktisk virkelig meget. Men nu trænger jeg til weekend og til at se andre mennesker. Så i morgen skal jeg i byen med nogen expats, jeg er blevet venner med, og senere i aften skal jeg ses med en ny tysk praktikant fra en anden organisation, jeg har mødt hernede. Altså en weekend uden arbejde, med andre mennesker end bare mine kollegaer og – forhåbentlig – en weekend uden sygdom.

God weekend herfra!